Om KAZO
Vi er forelskede i Japan. Både i maden – men også i den japanske kultur. På KAZO vil du derfor opleve et udsøgt menukort og ægte, japansk service, kendt som “omotenashi”.
Vores drøm er at vise variationen og de mange overraskende smagsoplevelser, der gemmer sig i det japanske køkken. Det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste Michelin-restauranter ligger i Japan, og Tokyo, Kyoto og Osaka ligger hhv. nr. 1, 3 og 4 over byer med flest Michelin-restauranter.
Vores køkken
Hver dag sammensætter vores køkkenhold et menukort af forskellige deleretter, samt en række tavleretter. Vores fokus er på friske råvarer og kvalitet. Køkkenholdet arbejder efter de klassiske japanske madtraditioner, men lader sig også inspirere af bl.a. det kendte Nikkei-køkken.
Vores drikkevarer
Til hver menu udvælger vi omhyggeligt en vinmenu og en sakemenu. Det er selvfølgelig også muligt at vælge sin egen vin, sake eller dugfriske fadøl. Vores bar kan også tilbyde et sortiment af japansk-inspirerede cocktails, med helt nye og spændende smagsnuancer.
Vores lokaler
Vi har hentet inspiration fra verdens førende Izakaya’er, da vi indrettede vores lokaler. I samarbejde med topdesigneren af Lars Vejen – der deler vores kærlighed til Japan – har vi skabt en gastropub, der både er hyggelig og cool, og som emmer af japansk stil og lounge-elegance. Den ideelle ramme om unikke smagsoplevelser.
Vores gade
KAZO Izakaya ligger midt på Jægergårdsgade, centralt placeret på Aarhus’ mest livlige gade og nabo til en lang række andre restauranter, barer og cafeer. Området er fyldt med forskellighed og skønne mennesker – og vi elsker det.